Gunstige forhold for lystfiskere

Gunstige forhold for lystfiskere

Vestkysten er kendt for sit gode fiskeri, og området omkring Harboøre Tange, fra Thyborøn til Vejlby Klit, er bestemt ingen undtagelse. Her bydes på super godt molefiskeri.

I området omkring Harboøre, finder du noget af Danmarks bedste molefiskeri. På kysten langs Harboøre Tange, kan du fiske både fra kysten og fra høfterne, som ligger ned langst kysten. Langs kysten ligger der en række høfter, hvor fra det er muligt at komme lidt tætter på fiskene, end ved fiskeri fra selve kysten.

Fra høfterne kan du fiske efter bl.a. fladfisk, hornfisk, torsk, makrel, ålekvabbe, multe og havaborre. Og du kan fiske med blink, bundrig, pirk, soinner og meget mere.

Langs hele området er det også muligt at fiske inde fra selve kysten. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Bl.a. er Vestkysten oplagt til surfcasting, hvor du fisker efter lidt større fisk, og kan fiske når vejret er lidt hårdere.

Er vindforholdene gunstige, kan der også fanges makreller direkte fra kysten.